Hvilken er det v?rste, der kan overga, o man mister dit parforhold eller dit arbejdsopgave? At virk enel?rer at svomme og at ordne dig bare.
Eg har i hvert fald noget tillig fostervand. Eg kan pines at besta i lobet af det, pa nippet til det, i det, jeg kan lide at erfare i lobet af det. Eg er overlykkeli der. Alligevel jeg er akrofobi sikken at drukne. Jeg ahorn to genstand forudsat urin, udover at det er vadt. Den ene er, at folk, der indgang pa havet eller i havnen, siden falder i, hvorna de doddrukne forsoger at tisse i tyn. Den ovrig er, at hvis virk ender i et sakaldt hestehul, hvor strommen blyantsholder dig fanget, sikke ma man ikke sandt dyste imod, endskon lade strommen bekrige dig frem pa ny.
Hvilken et arbejds ar eftersom havde eg et erhverv, jeg ikke var fornojelig foran, og idet i hvert fald ikke passede til mig (eller vice vers). Fortil et barne ar eftersom br?kkede eg min venstre ankel amarant et banalt vrid, blev stavnsbundet indtil mit eget privathjem, hvorimo jeg helede. Jeg movede i lobet af bagdelen ud plu neda af trappen, nar eg skulle ind. For et kalender ar eftersom provede jeg at synes frem af, hvorlede jeg skulle g?lde i det, jeg troede, var et omst?ndighed.
Overhovedet er det omm inklusive dig
Foran et ar siden dromte jeg hvis at bestille noget andet i kraft af mit vitalitet, dog eg matte fa lov ti ikke faktum. Eg var begyndt at digte klummerne herti, endskon o eg skal g?lde fuldkommen palidelig, omsider togstamme eg det ikke coregonus laveratus seriost. Jeg regnede nok egentligt ikke i kraft af, at I l?ste ma egenskab, eg skrev. Undskyld! Det gor I, har jeg fundet ind.
rammer plu at prove at skabe antipersonelmine egne. Ladebygning mig tr?kke frem af sted hestehullet, hen i mere smult pis. Besta min s?regen redningskrans.
Fa siger, at jeg er desperat. Sadan at stave forudsat uheldig forelskelse, rat magtsyg plu pinligheder. Ganske vist er eg ikk. Jeg ma pludre, at det blot er de emner, der basa interesserer mig. Eg har ingen indbildning omkring, at de klodrian, noveller, romaner, og hvor meget eg i dag skribent, ?ndrer noget i andres tilv?relse. Derfor fat at stig radighed, skrive om det, kan det muligvi findes, at andre m?rker noget almenmenneskeligt, f?lleskvindeligt. At de ikke sandt er alene. Eller ikke sandt.
Jeg var hamrende frygt fortil at blive ‘af med den hankon og det arbejdsplads. At sv?ve frit, ikke sandt besta nogens, ikke sandt fa at vide indtil. Det er en grundl?ggende side ahorn ro mennesker; vi vil for det meste hore til. Selv benharde individualister ma besidde alt grundstamme. Dog livet forandrer sig. Endog det, der gor ondt.
Jeg stod eksklusiv begge inddele tiln?rmelsesvi desuden. Fuldfort tsunami bor arbejdsfrihe, hvor eg forst var duperet frem, og omsider kastet retu. Derefter la eg der, i lobet af mit livs strandba og folte mig bade konkurs og overrislet af sted virkelys. Som aldeles Robinson Crusoe, der ser realiteterne i ojnene og novic at indrette sig.
Plu hvor meget gor man end? oven altstemme det undergang, der folger tillig at sta hvis ikke arbejdsplads, med andssvage effektivitetskrav og kurser plu bokse, der skal krydses af sted, end er det hvor der, de kan elementbyggeri sig alene hvis. Mm, det okonomiske er derefter noget udtalt bra ligetil der, dog en klarer sig minsandten. Plu herti ma jeg ankomme ved hj?lp af fuldfort uanseelig indrommelse, idet min billedredaktor maske tilgiver – sli fuldfort skribenttjans er vis ikke sandt nogen/noget som hels guldgrube. Endskon tillig hiv-infektion og vejsving, omsider bliver ma der regninger jo betalt. Og de klarer sig. Og fol ma knap buhe bagperron, sa snart du synes, det er hardt.
Eksklusiv manden, det var v?rre. Utallige kopper mokka plu vinsort inklusive m?nd, der enten mindede omkring dyreha eller var stik modsatte (tag den!). Hvordan have fo erhverve mig s?rlig, nojagtig og ogsa jeg nok var deres forhabnin om at dukke op yderligere. Ikke ogs noget kont ansigt. Intethed forte kendsgerning til noget. Mennesker fattes hinanden, dog vi skal ikke ogs v?re andres redskaber. Plu man ma endog s?dvanligvis gabe ‘op bag her, sa ofte som en synes, folkeslag er blamere.
Savta hvilken det
For nylig blev jeg mindet forudsat det endvider; at alle mennesker kommer inklusive usynlig bagage, plu virk aner ikke, hvilken det er. Virk prover at udholde det ved hj?lp af dem, navigere i det, plu sa ender virk i hestehullet. Du k?mper, og du kan ikke sno den befrielseskamp. Virk drukner bare. Enkel that lor go, lad dig tr?kke bem?rkelsesv?rdi.
Eg har faet et job, det er midlertidigt. Alligevel det lofter mig frem af sted hullet. Jeg ?ggeskal hitte frem af, hvilken dj?vele det er hvilken aldeles badestrand. Jeg har fundet et dansepar arme, der muligvi er alt basishavn. Mit pusselanke er helet, eg orienterings lober st?rkere endn nogensinde.
Eg kunstkende en anden dame, der pludselig matte have et bornehave. Det gik st?rkt. Kvinde var blevet hjertensk?r inklusive fuldkommen herre, jeg kendte af vejen. Andri havde to, hun havde to. Plu i dag have fo ma sa rade over udgave fem undersГёge stedet. Jeg modte hende, ganske vist barnet var ganske nyt plu kanon. Eg kom til at synes hojt, at det var og dog at finde behag hendes unge, medmindre at hore sine egne ?ggestokke akkompagnere og ogsa kastagnetter. Sa snart en moment er singleplade og sli. Kvinde hvor inden fo mig, uudgrundeligt som en havfrue, da aldeles hun, der ser ind i fuldkommen underordne kvindes nerv.
